Skotsk dans er i slægt med mange andre europæiske danseformer de sidste 3-400 år. Oprindelig kom den i begyndelsen af 1700 tallet fra England, hvor den engelske dans kom på mode i Edinburghs overklasse. Herfra bredte den sig ud over Skotland og blev ret hurtigt skottificeret.

En nationalistisk modedans

Efter Skotlands afgørende nederlag til England, slaget på Culloden 12 April 1746 var nogle af fredsbetingelserne at al skotsk nationalistisk blev forbudt, bl. a. sækkepibespil, kilt, forsamlinger etc. Dette bevirkede en opblussen af udbredelsen af al skotsk, deriblandt den skottificerede engelske dans. Den tids nedskrevne danse ( menzies document 1749) har dansetitler der nok ville have været strafbare, hvis de var blevet udgivet, såsom ‘Over the water to Charly ( Stuart)’, ‘Your welcome home Charly Stuart’ etc.
En anden grund til udbredelsen og populariteten var at dansene fra begyndelsen blev kombineret med skotsk populærmusik. Det var tit lokale visemelodier som hyppigt i øvrigt også var europæiske som man brugte.

Efter at forbudet blev hævet i 1782, (36 år) ( jfr. Den Amerikanske uafhængighedskrig 1776-4/7 til 1783, hvad udad tabes skal indad vindes ) var det ikke helt så interessant at danse skotske danse, og da indflydelsen fra kontinentet( Frankrig), efter Napoleonskrigene, som Skotland altid har været meget mere tilknyttet end England, blev dansene for en dels vedkommende udkonkurreret af de nye europæiske såsom mazurka og polka bl.a.
Da den nationalromantiske bølge o. 1800 ramte Skotland, bl. a. ved hjælp af Walter Scott, og kilten blev nationaldragt, genopstod interessen.
I slutningen af 1800 tallet, bliver den skotske dans atter lettere glemt, til fordel for de nye danse vals og kvadrilledans som lanciers, denne gang godt hjulpet af den stigende internationalisering .

The Scottish Country Dance Society

I begyndelsen af 1900 tallet var dansene gået godt i glemmebogen, på linie med alle andre landes folkedanse. Men i 1923 blev selskabet SCDS dannet af Jean Milligan og Ysobel Stewart. (fra 1951 RSCDS) dannet. De 2 piger m.fl. samlede danse ind, registrerede, noterede, men først og fremmest gennemførte de en standardisering og nydefinering af dansen. De gav en nøjagtig beskrivelse af de enkelte trin, som i øvrigt ved samme lejlighed blev mere balletagtige, af de enkelte formationer og af sammenkædningen af disse, samtidig med at de underviste i dansen. Dette bevirkede at man selv ude i langtbortistan kunne lære hvordan man skulle te`sig. En dans kommunikeret på en lap papir, i dag på internettet, evt. skrevet i København , kan i morgen danses rigtigt i Sidney. Samtidig bragte de dansen mestendels indenfor i tørvejr i bløde sko, hvor man før dansede i stive sko, eller støvler.

Successen i 1900-tallet skyldes verdenskrigene og deres efterfølgende udstationering af skotske tropper, og lysten til at ’finde sine rødder’ for efterkommere af skotske udvandrere.