Danseformen

SCD er en social danseform, der involverer grupper på 6 til 10 normalt 8, for det meste af begge køn men også af kun et køn, dette kaldes et set. For det meste opstillet i 2 rækker ( heraf contra dance) overfor hinanden.

Dansene er sammensat af formationer. Der er en basis på ca 20 forskellige formationer, som hver består af 8 musiktakter/dansetrin, og som danses af 2 til 8 personer samtidigt. Dansen består af en sammenkædning af gerne flere af disse formationer. Ligesom man med 28 bogstaver kan få frembragt mere end én tekst, så kan man ved sammenkædningen af formationerne få frembragt flere forskellige danse. De fleste danse er sammensat af 4 til 5 formationer. Man kan sige at Skotsk dans er et digt på 32 dansetrin, danset af 6 til 10 mennesker samtidigt, et teamwork altså.
En væsentlig ting ved skotsk dans er progressionen. Parrene skiftes til at lede danseforløbet en eller to gange og de andre hjælper med. Derved opnår alle danserne at danse en dans fra alle pladser i settet. Dansens karakter er præget af ‘nøgleordene’ Teamwork, Anticipation, Phrasing, Technique, Deportment, Hands, Bow and Curtsey, Dance etikette, Spirit (not performing but dancing).