Sækkepibespil var forbudt i en årrække efter 1746 – sækkepiben blev betragtet som et våben – og var aldrig særlig egnet til selskabsdans. Det var violinen, der dominerede op til 1900 tallet,  et enkelt instrument som er nemt at transportere rundt.  Senere er harmonikaen blevet meget udbredt,  og klaveret, som dog ikke er så nemt at slæbe rundt med. I dag bliver sækkepipen fortrinsvis brugt til Highland dance, som er en solodanseform.

En afart er mouth music – en sangtradition, hvor man synger musikken med mere eller mindre meningsløse vrøvleord.  Funktionen som spillemand var i 1700-tallet i Skotland som i resten af Europa en monopolstilling tildelt af de lokale byråd, så der var ikke altid en musiker til rådighed.

Der er 3 forskellige tempi.
Reel – 4/4 takt – hurtig og jævn som i dansk folkedans.
Jig – 6/8 takt – hurtig og hoppende: bibiti bobbiti.
Strathspey  –  langsom 2/4 eller 4/4 takt. En relativt ny, begyndelsen af 1900 tallet, opfindelse, med mange punkteringer og rytmiske forsiringer der giver musikken et særligt ‘scottish snap’.